Ydelser


Ydelser

Har du brug for en fagjournalist, tekstforfatter eller sundhedsfaglig formidler – så overlad trygt opgaven til mig og spar tid. På freelancebasis tilbyder jeg opgaver indenfor:

Fagjournalistik og Kommunikation

Tekstforfatning

Sundhedsfaglig formidling

Korrekturlæsning

Storytelling

Fagjournalistik og Kommunikation

Som fagjournalist skriver jeg tekster med faglig tyngde og sproglig lethed.

Jeg hjælper med at stille de rette spørgsmål i interviews og med at skrive dine artikler, cases, nyheder, reportager, portrætter og helt nære personlige fortællinger. Mangler du idéer til en artikel eller til et tema til din næste udgivelse, så byder jeg gerne ind med synopser. Sammen idéudvikler vi for at skabe gennemslagskraft i al din kommunikation til:

• Artikler, cases, baggrundshistorier og interviews til fagblade, foreninger, magasiner og web.
• Temaer med erfarings-, parts- og ekspertinterviews, cases og faktabokse.
• Redigering af magasiner og blade.
• Journalistisk dækning til konferencer, møder og til små og større begivenheder.

Tekstforfatning

Tekster er vigtige, når du vil brande din virksomhed. Med gennemarbejdede tekster, kommer du helt tæt på din målgruppe og i god kontakt med dine kunder, læsere, leverandører og omverden. Med velskrevne tekster skaber du kendskab til din virksomheds aktiviteter og synliggør værdien af din virksomheds historie, produkter og løsninger. Kommunikation er vigtig i alle led i virksomhedens værdikæde. Derfor er det vigtigt, at du har tekster med gennemslagskraft og fængende overskrifter, der er målrettet dine modtagere:

• Tekst til hjemmesider med fokus på SEO.
• Tekst til nyhedsbreve, artikler og sociale medier.
• Tekst til den personlige tale eller til virksomhedstalen.
• Ghostwriting, blog og debatindlæg.
• Pressemeddelelser.
• Optimering af tekster til forskellige platforme.
• Gennemskrivning og korrekturlæsning af materiale, brevtekster og større tekstarbejde.

Sundhedsfaglig formidling

Med mere end 23 års ansættelse indenfor det danske sundhedsvæsen kan jeg tilbyde at være din sundhedsfaglige skribent og hjælpe dig med at omsætte kompliceret og abstrakt lægefaglig kommunikation til et let og forståeligt sprog:

• Gennemlæsning af din journal og dine sundhedsdata.
• Skrivning af sundhedsfaglig kommunikation.
• Skrivning af tekster til patientforeninger.
• Omskrivning af tungt lægefagligt stof til den almene bruger.

Korrekturlæsning og redigering af tekster for studerende

Jeg hjælper gymnasieelever, bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende indenfor alle discipliner med at gennemlæse:

• Projektopgaver
• Specialer
• Afhandlinger
• Tidsskriftartikler
• Plakater til konferencer
• Job- og bevillingsansøgninger

Som tidligere ph.d.-administrator på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kender jeg til gennemlæsning af afhandlinger og tidsskrifter, og hvilke høje krav det stiller til at kunne levere et velskrevet og læsevenligt produkt. Et nok så gennemresearchet og velbearbejdet studie eller forskning får ikke det afsæt, det har fortjent, hvis ikke det er til at læse.

Jeg har med jævne mellemrum hørt fra studerende, at de godt kunne bruge en hjælpende hånd til at få rettet og gennemlæst deres artikler og/eller afhandlinger helt eller delvist undervejs eller ved afslutningen af deres studie. Jeg ved derfor, at der er et stort behov for korrekturlæsning af artikler, afhandlinger og andre vigtige tekster. Og jeg ved også, at du som studerende ikke altid har overskuddet og kompetencerne til at gøre det selv, og at du derfor kunne have glæde af min erfaring på området og mine stærke kompetencer indenfor sprog, retstavning og tegnsætning.

For at få en fornemmelse af min ekspertise, er du velkommen til at sende mig et lille udsnit af din tekst (maks. 2400 anslag) ved at udfylde formularen nedenfor. Min feedback vil efterfølgende ligge klar i din indbakke indenfor maks. 24 timer – Dette er naturligvis helt gratis.

Se priser her

Thank you for your message. It has been sent.
There was an error trying to send your message. Please try again later.

Storytelling for virksomheder og private

Jeg hjælper dig med at udfolde din virksomheds små og store historier, så de bliver en naturlig del af din virksomheds kommunikation.

Med storytelling kan du fortælle din historie på en måde, så din modtager kan mærke, hvad der er vigtigt for dig, og hvorfor det er vigtigt. Med en ægte og autentisk historie skaber du troværdighed i din kommunikation og sikrer din virksomhed et stærkere brand både internt og eksternt.

Storytelling handler om at vække følelser hos din modtager, når du fortæller din historie på en bestemt måde, hvad end det er med empati, glæde, sorg eller noget helt fjerde. Og når du først har vækket den ønskede følelse, er der ikke langt til at påvirke din målgruppe til at foretage en bestemt handling.

Jeg tror på, at alle virksomheder indeholder masser af gode historier, små som store, der venter på at blive fortalt, og som din målgruppe rigtig gerne vil høre. For historien er grundlaget for din virksomhed – din virksomheds DNA!

Når du som virksomhed gør brug af storytelling i din strategi, rammer du din målgruppe på en helt ny og anderledes måde, end hvis du blot talte et faktabaseret sprog til dine kunder. Din historie vil blive lagret dybere i den enkeltes hukommelse.

Og hvilken historie skal så frem i lyset? Prøv at gå på opdagelse internt i virksomheden. Og dyk ned i hverdagens små historier. Måske virker de små dagligdags historier i første omgang ubetydelige og uinteressante, men faktisk er det ofte dem, der viser, hvorfor din virksomhed er noget ganske særligt. Alle virksomheder, også din, indeholder naturligt indhold til storytelling. Nogen gange kræver det blot lidt ekstra research at grave dem frem.

Kontakt

Skrivelinjen
Ring: +45 91 56 55 99
Mail til: kontakt@skrivelinjen.dk
LinkedIn www.linkedin.com/in/tina-hunnerup-kabat

Tina Hunnerup Kabat
Frederiksværksvej 94 – Ramløse
3200 Helsinge

Menuer